Påskemosaik Påskemosaik

Påskemosaik.

Da samfundet var lukket ned under Corona epidemien, fik menigheden til opgave at lave en brik til en mosaik. Hver brik er 15*15 cm. Resultatet blev 36 brikker som blev samlet til den mosaik der ses på billedet. Bidragyderne var fra 3 år til 95 år.

Oplæget til menighesen lød sådan: 

PÅSKEAKTIVITET: Kirken har allerede en smuk mosaik. Men efter denne coronatid, har vi en mere - ved fælles hjælp. Og du kan bidrage uanset alder.   Guds menighed er som en mosaik. Mange unikke dele, der udgør ét mangfoldigt fællesskab. Og selvom vi ikke en gang skal mødes for at fejre kristendommens vigtigste højtid, er vi fortsat et fællesskab. Det vil vi symbolisere ved at dekorere mosaikbrikker i hver vores bolig, der skal samles til ét kunstværk, når vi igen kan samles.    

Fra Palmesøndag (5/4) kan man hente en træplade på 15x15 cm i cykelskuret ved præsteboligen på Brøndby Allé 21 (hjørnet af Brøndby Allé og Øster Allé). Metoden til dit kunstværk vælger du. Det kan fx være maleri, patch work, decoupage, glas, tegning, hamaperler, collage eller hækling monteret på pladen.   

Temaet er PÅSKE. Det kan være en af påskedagene eller en af påskens "følelser": Glæde, frygt, længsel, mørke, lys, død, sorg, afmagt, forløsning, ventetid, fællesskab, ensomhed, opstandelse, liv eller noget helt andet. Når vi er på den anden side af krisen afleveres det på kordegnekontoret og vi vil samle det til ét stort kunstværk. 

Da restriktionerne lettede blev der holdt fernisering d. 21. august 2020.  

Billederne herunder er fra ferniseringen.