Minikonfirmander

At være minikonfirmand i Brøndby Strand er både sjovt og lærerigt!

Alle tiders tilbud til børn i 2. og 3. klasse

At være minikonfirmand i Brøndby Strand koster ikke noget og er for alle, der bliver 8 eller 9 år i år eller som går i 2. klasse eller 3. klasse.
Vi mødes en lørdag formiddag en gang om måneden i løbet af efteråret, samt et par gange mere for at opføre krybbespil for andre.
Når vi er sammen i kirken vil vi høre bibelhistorier, male, bygge, lege, se DVD, spise, se klokketårnet, prøve orglet, optræde med krybbespil og meget meget mere. Vi skal også synge sammen og lære Fadervor.
Vi taler om det at tro eller ikke tro på Gud, og der er mulighed for at stille en masse spørgsmål. Man behøver ikke være døbt for at være minikonfirmand.

For mere information kan I kontakte sognepræst Peter Sander på pes@km.dk eller på tlf.: 29 41 42 47.


Tilmelding:

Hvis dette har interesse, kan tilmelding finde sted til kirkens kordegn på 43 73 44 54broendbystrand.sogn@km.dk 

eller til sognepræst Peter Sander på 29 41 42 47 / pes@km.dk.   

eller på tilmeldingsformularen i kalenderen herunder.

 

Vi ses!

 

Ilustration af minikonfirmander