Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Drop ind og bliv gift i Brøndby Strand Kirke

Har I drømt om at blive gift, men bare aldrig gjort noget ved det? Eller vil I gerne vies af en præst uden et stort anlagt kirkebryllup med hundredvis af gæster?

I har muligheden for at blive gift ved en Drop In Vielse. Det foregår lørdag den 4. juni 2022 kl. 11.30-13.30 i Brøndby Strand Kirke. En Drop In Vielse er en meningsfuld og smuk dag helt nede på jorden, hvor vi fejrer den store kærlighed mellem to mennesker. I kan blive viet indenfor i Brøndby Strand Kirke eller udenfor under åben himmel. Måske er det også noget for jer?

Det er vigtigt, at I både medbringer prøvelsesattest og ID denne dag. Prøvelsesattesten kan du finde på Borger.dk.
Til en vielse skal der være to vidner. Dem kan I selv have med, men vi stiller også gerne to frivillige til rådighed.
Efter vielsen er der mulighed for at nyde et glas bobler og lidt lækkert i tosomhed eller med de gæster I måtte have med.

Hvis I allerede er gift, er det også muligt at få velsignet et borgerligt indgået ægteskab.

Det er ikke nødvendigt at melde sig til, men hvis I allerede har besluttet jer, er det en hjælp at I melder jeres ankomst via denne formular: 

Vil I vide mere om konceptet eller mulighederne kan I kontakte kirkekontoret på 4373 4454 eller sognepræst Elisabeth Krarup de Medeiros på 6116 0037.